Amminex


Teknologi

Amminex har udviklet en teknologi, der gør det muligt at lagre Ammoniak i salte med samme volumen som sammenpresset flydende ammoniak. Teknologien kan hjælpe til drastisk at fjerne luftforureningstypen NOx fra udstødningen af dieseldrevne køretøjer. Teknologien kan også bruges til at lagre brint.

Formål

En række love er blevet vedtaget både i EU og i USA, der sætter grænser for NOx niveauer i udstødningsgas. Amminexs teknologi vil hjælpe producenter af dieseldrevne køretøjer med at imødekomme disse love ved at fjerne NOx fra deres produkters udstødning, hvilket også i høj grad vil være til gavn for miljøet.

Historik

2004: En tværfaglig gruppe af forskere fra tre DTU-institutter udvikler sammen den teknologi, som bliver fundamentet i virksomheden Amminex.
2005: Amminex modtager deres første investering, fra det som i dag hedder DTU Symbion Innovation.
2007: SEED Capital investerer sammen med 5 andre investorer et markant 2-cifret millionbeløb.
2009: Amminex indgår en aftale med Nordamerikas største lastbilproducent – Navistar.
2011: En af verdens største leverandører af biludstyr - Faurecia - indgår en udviklings- og samarbejdsaftale med selskabet og investerer i det.

Læs mere